Job hos Madværk

Job hos Madværk

Madværk søger dygtige kokke til en af Danmarks bedste frokostordninger.

 

Til vores helt nye produktionskøkken i Glostrup, søger vi to fagligt stærke og erfarne kokke. Vi forventer, at du brænder for dit arbejde, dine kollegaer og ikke mindst for dine daglige kunder.

 

Jobbet

Du skal have fokus på frokostordninger, catering og flere andre spændende koncepter, som alt udspringer fra vores helt nye og topmoderne produktionskøkken. Vi er i rivende udvikling, og du vil have masser af potentiale samt mulighed for, at du kan være med til at præge vores kommende rejse i de bedste rammer.

 

Dig

  • Du kreativ og dygtig med begge ben på jorden. Du har et solidt håndværk og er ikke bange for forskellige smage.
  • Du er empatisk, glad for at tale med mennesker og stærk i det vegetariske univers. Vores køkken har meget stor fokus på den grønne omstilling.
  • Du har ikke nødvendigvis erfaring fra et produktionskøkken, men har god erfaring og er ikke bange for at stå med bolden alene. Du skal brænde for at lave mad og for at fortælle “historien” videre. Du skal dele din passion og få den brændt ned i menuerne.
  • Som person er du samarbejdsvillig, proaktiv samt ansvarsbevidst og du følger dine opgaver til dørs. Du har økonomisk fornemmelse og kan være med til at afveje de rigtige beslutninger.

 

Derudover forventer vi, at du er servicemindet og imødekommende, kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i tilspidsede situationer.

 

Hvem er vi?

Madværk er mad med god smag, gode råvarer og god samvittighed lavet af et team af passionerede kokke uddannet fra stjernerestauranter. Vi har kun ét fokus. Vores gæsters frokost.

 

Hvad betyder det for dig som medarbejder?

 

  • Du bliver en del af team med passion og ambition for vores fag og for naturen. Vi er på en mission og vi vil have gæsterne med.
  • Vi sætter samarbejde og det gode arbejdsmiljø i centrum. Det skal være sjovt og rart at gå på arbejde i Madværk.
  • Vi sætter kvalitet og den gode mad i højsædet. Vi går ikke på kompromis.
  • Vi udvikler os altid og sammen – vi henter inspiration fra hinanden og fra andre, og vi giver inspiration videre til vores gæster.
  • Vi laver hjemmelavet mad, baseret på gode råvarer i sæson og høj kvalitet – og mange af dem danske
  • Vi får vores råvarer fra leverandører med passion for deres produkt og med respekt for den jord, vores mad kommer fra
  • Vi laver mad ud fra 80-20 konceptet med masser af friske, næringsrige grøntsager og kød fra friland eller økologisk produktion
  • Vi laver mad vores gæster kender, men på nye måder, så hvert måltid bliver en oplevelse.
  • Vi laver madværk. Ikke mere. Bedre. Bedre for dig, for smagen og for jorden.

 

Vi tilbyder god løn, et hyggeligt arbejdsmiljø med masser af ansvar og plads til personlig udvikling.

Er du interesseret?  Vi glæder os til at høre fra dig.

Så send CV + ansøgning med emne: ’Ansøgning kok’ til daniella@madvaerk.dk