Kunsten at bage brød

Kunsten at bage brød

by Jakob Andresen

Kunsten at bage brød

De fleste danskere elsker brød. Vi spiser massevis af brød og gerne både til morgen, middag og aften. Kærligheden til brød er naturligvis også noget, vi mærker i Madværk. Hver dag bager vi lækkert brød til catering, kantiner og frokostordninger, hvor det bliver nydt ganske nybagt.


Alle de, som har prøvet at bage brød derhjemme, ved, hvor vanskeligt det er at få et godt brød ud af ovnen. Her giver vi dig et indblik, hvad vi vægter højt, når vi bager brød.

Tre vigtige parametre i brødbagning

1.Vælg et godt mel

Melet er det bærende element i et brød. Hvis du vil have en luftig dej, er det en fordel at vælge et proteinholdigt mel.

2. Hold styr på temperaturen

Når vand og gær skal blandes, er det vigtigt, at vandet ikke er for varmt. Ved for høj temperatur mister gærcellerne deres egenskaber. Sørg derfor for, at vandet kun er lillefingervarmt, og at både mel og gær har stuetemperatur.

3.Kontroller konsistensen

Hvis der kommer for meget mel i en brøddej, vil brødet bliver tungt og meget hurtigt tørt. Sørg derfor for, at dejen har en klæbrig konsistens – så hæver den godt og bliver dejlig luftig.

 

Vi får den bedste smag frem

Ingen god smag uden gode råvarer. Så simpelt kan det siges. Råvarer udgør fundamentet for brødet, og skal smagen være i top, nytter det ikke noget at gå på kompromis med kvaliteten af råvarerne. Derfor er råvarer noget af det, vi går allermest op i. Vi interesserer os for råvarernes oprindelse, så vi ved præcis, hvad det er, vi tilsætter vores brød.

Det giver god smag til brødet, hvis du tilsætter forskellige grøntsager. Vi bestræber os altid på at bruge sæsonens danske råvarer. Selvom vi gerne vil vælge økologisk, går vi endnu mere op i at bage bæredygtigt brød. Derfor undgår vi at importere økologiske råvarer, som ikke er i sæson i Danmark. I stedet vælger vi danske råvarer, så vi får brød med god gedigen dansk smag.

  • Posted in Viden om
  • Kommentarer lukket til Kunsten at bage brød